Bøger / skønlitteratur / romaner

Anathema


Beskrivelse


Den færøske politimand William Hammer reder tråde ud i en sag, som bl.a. omhandler et vanvittigt værdifuldt Fabergé-æg, som har rejst fra tsar-tidens Rusland til en ydmyg bygde-kirke på Færøerne. Til alle læsere af nordiske krimier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 9. apr. 2021

Den færøske politimand William Hammer reder tråde ud i en sag, som bl.a. omhandler et vanvittigt værdifuldt Fabergé-æg, som har rejst fra tsar-tidens Rusland til en ydmyg bygde-kirke på Færøerne. Til alle læsere af nordiske krimier.

William Hammer er stor stærk og handlekraftig. Han har en fortid i jægerkorpset, er enkemand, og nu en del af Skanseafdelingen, en mindre men effektiv politi-enhed på Færøerne. Hans slagkraft får en anden stor stærk færing at føle, da William på en bar uskadeliggør "Mykinesmanden", som alt for længe har terroriseret den fredelige ø Mykines. Det bliver starten på et snørklet mysterium, som foruden Fabergé-ægget med et priskilt på mere end 200 millioner, har ingredienser som den ukrainske modstandsbevægelse, den russiske mafia, fundet af et brutalt tortureret og heftigt tatoveret lig, og Færøernes store eksport at fisk til Rusland. En eksport, som stiger stærkt efter Ruslands forbud mod import af fødevarer fra EU. Et russisk modsvar til sanktioner fra EU på grund af Ruslands anneksion af Krim-halvøen. Ved sin side har Hammer heldigvis sin kvindelige kollega og bofælle, den kampsports-kyndige Gunnleyg. Det er forfatterens fjerde krimi med William Hammer. Krimierne kan læses selvstændigt.

Underholdende og velskrevet Nordic-noir-krimi, hvor du mærker saltsprøjtet fra havet omkring Færøerne og lugter færøsk madkultur med fx tørrede fisk og grind-hvalkød.

Kommer til at tænke på Jo Nesbø og Jussi Adler-Olsen.


Jyllands-posten

d. 24. apr. 2021

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 24. apr. 2021


Politiken

d. 12. maj 2021

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 12. maj 2021