Steen Lange viser os i sin bog billeder af omkring 70 mennesker med et stærkt afvigende udseende. Spastikere, dværge, vanskabte eller folk der er så vansirede, at man vender sig om efter dem på gaden. De fleste er svært svært handicappede, og ude af stand til at klare sig ved egen hjælp, men flere lever et helt normalt liv. Ved siden af billederne fortæller hver enkelt medvirkende netop sin historie. Der er selvfølgelig tale om vidt forskellige beretninger, men fælles for dem er, at de er usentimentale og blottet for selvynk. Ved et første hurtigt kig på billederne, er det det "anderledes", der springer i øjnene, men ved en nærmere gennemlæsning, er det titlens andet ord "mennesker" der trænger sig på. I forordet problematiserer Lange selv forsøget på at balancere mellem voyeurisme og indlevelse, men han kan glemme sine skrupler. Anderledes mennesker er en gribende bog, der insisterer på at blive læst. Den er på mange måder rystene, men den vidner også om, at livsmod ofte vokser sig stærkest under de vanskeligste betingelser. Bogen har allerede nu fået en del omtale, og den fortjener stor udbredelse.