Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Anders Ands litterære klassikere


Beskrivelse


7 historier hvor indbyggerne fra Andeby spiller forskellige roller i klassiske, litterære fortællinger: Hamlet - prins af Danmark, Jorden rundt i 80 dage, De tre musketerer, Ali Baba og de fyrretyve røvere, Mordet i Orientekspressen, Gullivers Rejser, Den guddommelige komedie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2020

af

af

Martin W Hansen

d. 17. juni 2020

En samling historier, hvor figurer fra Andeby indtager roller fra den klassiske litteratur og fortæller dem på en ny måde. For børn og voksne, som elsker Andeby-universet.

Syv klassiske fortællinger, hvor kendte, litterære klassikere er blevet gjort "andske". Alle historierne indledes af kapitler, som belyser den oprindelige fortælling fra flere vinkler, såsom hvilken tid den blev skrevet i, om den er filmatiseret og lignende. Historierne er alle oprindeligt skabt til Topolino (den italienske udgave af vor egen "Anders And og Co.") fra 1957-1985, og på nær to historier har de tidligere været udgivet på dansk i Jumbobøgerne og i Walt Disney's Den store Der var engang. Bogen er i stift bind og med hæftet ryg.

Det er en samling charmerende fortællinger af ældre dato med figurerne fra Andeby i nye roller (selvom de ofte synes at kunne huske deres sædvanlige roller), samlet i et imponerende, flot indbundet værk. Den flotte kvalitet og de lange indledende kapitler til hver historie vil samlet set appellere mest til den voksne læser.

Samlingen vil begejstre dem, der kunne lide Anders AndWalt Disney's Andtikkens historie og Walt Disney's Andtikkens historieSamlingen vil begejstre dem, der kunne lide Anders And og .



Informationer og udgaver