Den svenske maler Anders Zorn ( 1860 -1920) kender man især fra hans frodige, nøgne skærgårdskvinder. Men han var også en feteret og kosmopolitisk portrætmaler, og endelig malede hangenrebilleder, der viser livet på Moraegnen. Bogen følger hans levnedsløb fra barndommen i Mora, hvor han fødtes udenfor ægteskab i en meget jævn familie, gennem hans uddannelsesår og mangeudlandsophold frem til berømmelsen og de store honorarer især som portrætmaler, og endelig hans hjemvenden til Mora som Sveriges berømteste maler. Bogen viser et rigt udvalg afbillederne, der ibegyndelsen mest var akvareller, mens han senere udelukkende arbejdede i olie. Især de mesterlige gengivelser af vandet gør indtryk. H. H. Brummer, der har været chef for Zornsamlingerne i Mora,fortæller detaljeret om Zorns arbejde og hans forhold til den samtidige kunstverden. Han går ikke særlig tæt på den myteomspundne kunstners sammensatte personlighed eller på hans vist retkomplicerede ægteskab. I bogens epilog nærmerhan sig dog en karakteristik, og her har han også valgt at gengive Bruno Liljefors' portræt fra 1906, der viser Z. som alkoholiseret libertiner.