Andersens ansigter

Uden at være et hovedværk i H.C. Andersen-litteraturen er bogen en velkommen tilføjelse til mængden af bøger om ham. Den tager nemlig fat i noget karakteristisk for H.C. A.: hansselvoptagethed, der forbød ham at gå forbi et spejl uden at betragte sig selv. Men det var også en selvoptagethed med et videre mål: markedsføring. Navnlig før fotografiet vandt indpas var detkunstneriske portræt væsentligt, i litografier o.lign. blev H.C.A.s portrætter spredt ud over hele den læsende verden. H.C.A.s ydre var ejendommeligt og karakteristisk, derom ingen tvivl,fotografier og de gode kunstneriske portrætter dokumenterer det (desværre var han jo også et oplagt offer for karikaturtegnerne - der er også en del (hjerteløse) af slagsen i bogen her). Selvforetrak H.C.A. de portrætter, der glattede ud, var flatterende, viste ham som åndfuld eller sværmerisk. Kunsthistorikeren Ejner Johansson ser i denne forkærlighed også en årsag i H.C.A.skunstneriske smag, han foretrak så afgjort detidealiserende, de tyske nazarenere. -Bogen gengiver ikke mindre end knapt 70 H.C.A.-portrætter, vel alt hvad der kendes, noget vist her gengivet forførste gang med H.C.A.s egne kommentarer underholdende formidlet af Johansson.

Læs hele vurderingen