Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ane i den dybe skov


Beskrivelse


Ane og Nina er alene i sommerhuset, som ligger midt i den mørke skov. Hvad mon der sker af uhyggelige ting midt om natten? Klarer de at være alene?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2003

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 21. mar. 2003

Med denne bog er der nu 18 bøger i den populære serie om Ane. Jeg kender mange - specielt piger - i 2. og 3. klasse, der vil stå i kø for at få fingre i den. De vil få en god historie med en fin spændingskurve. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og serveret med et lækkert layout. Ane og hendes veninde Nina har fået lov til at overnatte alene i Ninas forældres sommerhus. De cykler derud. De hygger sig med madpakke og gåtur i skoven. På turen opdager de et sted, hvor der er smidt en masse affald, og de ser store spor af lastbildæk i skovbunden. Om natten kan Ane ikke sove, og da hun hører en uhyggelig lyd, vækker hun Nina, og sammen går de ud i den nattemørke skov. De tager affære, da de ser den store lastbil læsse affald af, bl.a. skærer de hul i dækkene. Der er både gys og hygge på et plan, som målgruppen kan kapere. Illustrationerne pryder hver side, og de understøtter teksten - miljø og stemning - vældig fint og præcist. Bagsideteksten og forsideillustrationen lover den spænding, som læseren også får.