Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ane og to små hjerter


Beskrivelse


Ane er forelsket i Viktor, men kan ikke få det sagt. Hun bliver uvenner med klassekammerater og følger ikke med i timerne. Ane føler sig helt fortabt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Karsten Boll

2008

Ane-bog nr. 25 lægger sig fint på linje med de øvrige bøger som et velegnet læsetræningsmateriale for 2.-3. klasse (fra 8 år), og historien er særdeles vedkommende.

Ane har svært ved at koncentrere sig i klassen, fordi hun er forelsket i Viktor, der tilsyneladende ikke har opdaget det. Ane bliver uvenner med sidekammeraten, Viktor og hans to venner og hun sårer Signe, som ingen vil sidde ved siden af. Det lykkes fint for forfatteren såvel som illustratoren Susanna Hartmann at visualisere de følelser, Ane giver udtryk for. Sproget er let at læse, selvom der desværre er nogle steder, der er sat punktum, hvorefter der startes med stort "Og" for at nedbringe lix-tallet - (lix 9,5).

Bogen ligger på linje med de andre Ane-bøger og vil som sådan berettige til indkøb. Der findes mange letlæste læsetræningsbøger, så derfor må valget træffes ud fra kvalitet, læsbarhed og anvendelse.

En fin fortsættelse af historien om Ane, som nok skal finde læsere i såvel skole- som børnebiblioteket trods indsigelse mod lix-tallet.