Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ane vild i varmen


Beskrivelse


Mor er ude, og Bo skal passe Ane. Ane kan ikke sove og tager dynen med ud i badekarret, men det bliver alligevel for uhyggeligt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 1997

af

af

Elin Søborg

d. 28. maj 1997

Mor er ude, og storebror Bo passer Ane, der benytter lejligheden til at lave ballade, og da Bo endelig får hende i seng, kan hun ikke sove, så hun opfylder en gammel drøm om at prøve at sove i badekarret, men det bliver alligevel for uhyggeligt, så hun får lov til at sove hos Bo. Det er en både tryg og farlig børneverden, Ane og rigtig mange 8-årige som hende lever i, og i Ane-bøgerne, hvoraf dette er den 9., beskrives den spændende og nuanceret i lix 8 for begynderlæserne af begge køn. Susanna Hartmanns levende tuschtegninger understøtter og udbygger fint teksten og er med til at give børnene en rigigt god læseoplevelse. Det undrer ikke, at Ane-serien er blevet så populær, som den er.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 1997

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 28. maj 1997

I en serie på 10 små letlæsningsbøger får læseren et indblik i hovedpersonen Anes liv. Målgruppen er fortrinsvis piger fra 1.-2. kl. (lix 8). Serien minder meget, i indhold og omfang, om Søs-bøgerne, trin 1, af Hans Chr. Hansen. Titlen Ane vild i varmen henviser til den dag Anes mor skal i byen. Storebror Bo skal passe Ane. Ane synes, at Bo er for skrap og streng, og hun gider ikke i seng så tidligt. Hun suser rundt i huset, hopper i sofaen og leger abe. Ane stopper først, da Bo bliver meget gal. På toilettet skal hun lige afprøve mors kosmetik, og man fornemmer det umulige job Bo har fået. Da Ane omsider er i seng, kan hun ikke sove. Hun reder seng i badekarret - at sove dér, har hun tit drømt om. Månen udenfor ligner imidlertid en edderkop, og Ane ender i storebrors trygge favn. Dette er en sød lille hverdagshistorie. Hver side er illustreret, og de sort/ hvid tegninger understøtter den letlæste tekst. Denne er sat med store bogstavtyper i korte linier. Tegningerne er udtryksfulde og viser børnenes sindsstemninger. Omslaget i farve viser Ane, der reder seng i badekarret.