Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Anes røde hat


Beskrivelse


Ane elsker sin røde hat, men Peter driller hende med den, så den en dag bliver revet. Men hvorfor driller Peter egentlig så meget?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1996

af

af

Elin Søborg

d. 15. okt. 1996

I rækken af let-læste episoder fra Anes dagligdag fortælles her om klassekammeraten Peters vedholdende drillerier, der efterhånden går Ane meget på, men, som det jo viser sig, mest er udtryk for forelskelse. Det er en for børn i skolealderen meget velkendt problematik, der her præsenteres, men måske løses meget nemt, i seriens sædvanlige gode og lette sproglige udformning og Susanna Hartmanns søde og levende tuschtegninger, der har vist sig rigtigt populær hos begynderlæserne, som jo elsker seriebøger med gennemgående hovedpersoner. Både tekst og tegninger giver en udmærket miljøbeskrivelse. Til selvlæsning fra ca. 8 år og vil uden tvivl blive lige så efterspurgt som de første 7 bd. i serien. Omslagstegningen viser indbydende og tydeligt, hvad bogen handler om.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1996

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 15. okt. 1996

Forfatteren har en god evne til at give fortællingerne om Ane farve og liv, selv om det sker i en begrænset tekst til en læsergruppe omkring 2.-3. klasse. Og mulighederne er mange, når der skal fortælles om Anes små oplevelser i hverdagen. Her i bd. 8 har hun fået en ny dille: hatte, men hendes elskede røde hat er måske ikke det egentlige. At Peter driller i skolen bliver hovedhandlingen. Disse små genvordigheder og irritationer er set og forstået og endda ført længere ud, end børn normalt selv forstår, for her slutter drilleriet med, at Peter siger, det er, fordi han synes, hun er sød. Det er rent guf for pigerne i læsegruppen! - Og den muntre slutning, hvor Peter lader handling følge ord og med hatten på følger Ane hjem fra skole, er ikke til at stå for. Endnu engang i godt selskab her - ikke mindst i kraft af den særdeles fine billeddel, hvor hver side følger teksten op med lette, muntre og vel gennemtænkte situationstegninger.