Jack skal på spejderlejr med vennerne og alle skal hjælpe til, men Ben mener ikke at de andre børn dur til noget. Da Ben får Jacks kræfter, går det op for ham at alle kan bidrage med noget. Graphic novel for 9-13-årige.
Dette er sjette bind i serien om "Animal Jack", hvor første bind er Animal Jack - skovens hjerte Jack og vennerne skal på spejderlejr og alle skal hjælpe til. En af drengene, Ben, driller de andre børn med enten at være for tyk, for høj, for tynd osv. De andre børn bliver kede af det og da de skal på skattejagt har de ikke lyst til at være på hold med Ben. Ben mener desuden at det er snyd at Jack må bruge sin kræfter, men Jack overfører sine kræfter til Ben og så må Ben indse at de andre børn måske har styrker han ikke havde forudset. Ben må bide sine ord i sig og bede om hjælp da en ulveflok har problemer - heldigvis vil Jack altid gerne hjælpe.
Flot og detaljeret graphic novel der har fokus på sammenhold, venskab og at alle har noget de kan bidrage til fællesskabet med. Illustrationerne er farverige og underholdende og bærer en stor del af historien frem. Bøgerne bør læses i rækkefølge for at få den fulde læseoplevelse, men kan godt læses uafhængigt af hinanden.
Krypto - ned i dybetEn dag bliver jeg fantastikolog! og En dag bliver jeg fantastikolog! er også tegneserier med dyr i fokusKrypto - ned i dybet og er også tegneserier med dyr i fokus.