Forfatteren er C. G. Jungs kone og medarbejder. Bogen indeholder to foredrag, det ene holdt i 1931, det andet i 1955. Foredragene er omarbejdet og genudgivet af Lilly Jung-Merker og Elisabeth Ruf. Bogens to artikler bygger på Junks teori om modsatkønnetheden i den menneskelige psyke. Animus er det mandlige billede i kvindens psyke, anima det kvindelige billede i mandens. Det første foredrag om kvinden og hendes forhold til det mandlige er i høj grad præget af, at det er skrevet i 1931. Artiklen bygger på en kvindeopfattelse, vi i dag ville kalde direkte reaktionær. Dette indrømmer da også den psykolog Birte Rasmus-Nielsen, der har skrevet forordet til bogen. Artiklerne har en meget tung form med lange genfortællinger af sagn, eventyr og mytologi. Hovedindtrykket af bogen er, at vi ikke får så meget at vide om, hvordan de to køn skal udvikle sig, så de kan bruge henholdsvis deres mandlige, og kvindelige muligheder bedre. Der er i det sidste år udkommet to bøger, som netop handlerom disse problemer og også bygger på Jungs teorier: Pia Skogemanns bog Kvindelihed i vækst og Ole Vedfelts bog Det kvindelige i manden, (1985). Disse bøger bruger de sider af Jungs teorier, der passer for en opfattelse af kønnene i 1984. Jeg finder det egentlig uforståeligt, at forlaget har udgivet denne bog.