Tv-serie om Anker Jørgensens indtog i dansk politik og hans to perioder som socialdemokratisk statsminister fra 1972 til slutningen af 80erne. Et portræt, der både rummer de politiske intriger og de familiære udfordringer og vil glæde alle, der holder af dansk dramadokumentar.
I 1970erne hører Anker Jørgensen til i fagbevægelsens midte. Som formand for Arbejdsmandsforbundet kæmper han for en ambitiøs økonomisk politik, men interne stridigheder i socialdemokratiet medfører, at Jens Otto Krag helt uventet beder ham om at blive statsminister. Anker er ufaglært, uden ministererfaring eller uddannelse og han kastes ind i et politisk landskab præget af arbejdsløshed, oliekrise og dårlige BNP-tal. På Christiansborg giver både Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup ham kamp til stregen og også på hjemmefronten har han sit at slås med. Serien er baseret på et stort kildemateriale og dramasekvenserne blandes med autentiske arkivklip fra forskellige medier.
Solide skuespilspræstationer og en fin blanding af drama og autentiske klip gør absolut serien seværdig, men som historiemateriale mangler skildringen både detaljer og nøgterne nuancer. De mange politiske anekdoter og fokusset på familien tegner et positivt portræt af en elsket statsminister, en kærlig far og et sympatisk menneske, men det hele bliver også en smule tamt i sin nostalgiske idyl.
Både Spies, GlistrupVejen til vælgerne og dokumentaren Vejen til vælgerne skildrer samme periodeBåde Spies, Glistrup og dokumentaren skildrer samme periode.