Bøger / skønlitteratur til børn

Anna og foråret


Beskrivelse


Billedbog. Solen skinner. Det er forår. Anna går en tur i haven og ser blomsterne på træerne, små fugle og et nyfødt lam. Ved hønsehuset finder Anna et chokoladeæg. Mon det er Annas høns der lægger æg af chokolade?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 25. feb. 2014

Her har vi endnu en bog i serien om Anna. Ligesom de øvrige bøger i serien, henvender denne sig til de 2-4-årige. Forsiden viser en glad Anna med en buket blomster.

Der er udkommet flere end 30 titler i den populære serie om Anna i forskellige hverdagssituationer, så både Anna og forfatteren er velkendte i bibliotekerne. Denne gang møder vi Anna på en herlig forårsdag. Solen skinner og Anna går en tur i haven. Hun kan se blomster på træerne, et nyfødt lam og små fugle. Ved hønsehuset finder Anna og hendes ven Villads et chokoladeæg. Mon det er Annas høns der kan lægge æg af chokolade? Illustrationerne i bogen er de velkendte naive illustrationer i stærke farver. Bogen er trykt på tykt papir, så den kan holde til at blive bladret i af små ivrige børnehænder.

Denne bog om Anna minder om de andre titler i serien men også om Slegers serie om Noa, fx Noa og foråret.

En fin lille billedbog til de yngste, som skal ud og opleve foråret i haven.



Informationer og udgaver