Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Anna pynter juletræ


Beskrivelse


Billedbog. Anna hjælper mor med at pynte juletræet. Men julesokkerne er så fine at de kommer på Annas fødder og ikke på juletræet.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Ulla Møller

Et par billedbøger der kan være udgangspunkt for en god snak om familierelationer og om hyggelige juletraditioner med de 2-3-årige hjemme og i daginstitutionen.

Den belgiske forfatter og illustrator har hentet inspiration i de yngstes hverdag til sine billedbøger om Anna. Hun debuterede med Anna-serien i 2004, elleve titler om Anna er nu oversat til dansk, og undervejs er Anna vokset med sine læsere. I Min søde familie får Anna, hendes brødre og forældre besøg af bedstefar og bedstemor, onkel, tante, kusiner og fætre. Det er en rar historie om et familiebesøg, men det fremgår ikke af den danske oversættelse, om det er fars eller mors familie. Familieligheden på illustrationerne antyder at det nok er det første. I Anna pynter juletræ hjælper Anna mor med at hænge julepynt på træet, men julesokkerne er så fine at de ender på Annas fødder. De kvadratiske billedbøger er gedigne med omslag af kraftigt karton og sider af solidt papir. Illustrationerne er enkle og lette at overskue, de er udført i gouache i klare farver med sort kontur, som vi kender det fra tidligere bøger om Anna og fra andre nyere billedbøger fra Belgien og Holland.

Bøgernes emnekreds og illustrationer minder en del om bøgerne om Anton af den ligeledes belgiske forfatter og illustrator Annemie Berebrouckx. De enkle fortællinger og tegninger om de yngstes hverdag leder også tankerne hen på klassikere som Totte- og Lottebøgerne.

Endnu et par gode titler i en charmerende serie for de yngste.



Informationer og udgaver