Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Annas jul


Beskrivelse


Nutidigt juledigt om julens oplevelser, forventninger, tanker og traditioner, fortalt af skilsmissebarnet Anna, der elsker julen og alle juleforberedelserne. Til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra 9 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2022

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 25. nov. 2022

Nutidigt juledigt om julens oplevelser, forventninger, tanker og traditioner, fortalt af skilsmissebarnet Anna, der elsker julen og alle juleforberedelserne. Til højtlæsning fra 5 år og selvlæsning fra 9 år.

Julestemning og alle de ting og oplevelser julemåneden indeholder, er emnet for digtet og illustrationerne. Vi klippeklistrer, tæller ned, køber juletræ og bager småkager. Mormor kommer på besøg og fortæller om julen, dengang hun var barn. Bogen indledes med et afsnit til forældrene og til slut er der sider om forfatter og illustrator. Forfatteren har tidligere udgivet Alt det, de andre har.

Bogen er velegnet til både højtlæsning og selvlæsning. De mange illustrationer er fine og i en tynd streg, der passer til den rimede tekst. Inspirationen fra Peters jul (Ill. Herluf Jensenius) er tydelig, samtidig med at bogen er nutidig og med budskaber til både nutidens børn og voksne. Annas jul er lidt præget af, at hun er skilsmissebarn, fordi hun inderst inde gerne ville fejre højtiden med begge forældre sammen.

Udover allerede nævnte "Peters Jul" kommer jeg til at tænke på Julekalender for børn af Halfdan Rasmussen.