I denne 5. bog om Arme fra Grønnebakken, er Anne blevet 25 år og bliver endelig gift med sin Gilbert, der har afsluttet sin lægeuddannelse. De flytter til en lille kystflække, hvor de slår sig ned i et lille romantisk hus præcist som det, Anne havde drømt om, og straks bliver de det lykkelige og charmerende centrum for det sociale liv i den nærmeste omegn. Der oprulles en række skæbner, som alle mod alle odds ender med enten en lykkelig fremtid eller fredfyldt død. Heller ikke Anne og Gilbert undgår sorgen idet deres førstefødte dør kort efter fødslen. Da vi forlader dem efter ca. 2 år i De Fire Vinde, har alt vendt sig til idel lykke, og de har fået en livskraftig søn. Det er en fortælling, der i et velformet, nutidigt sprog anskueliggør normer og moral i middelklassens Canada omkring århundredeskiftet. Man fornemmer meget tydeligt, at det er en af sin tids dannelsesromaner. Man kan godt efterhånden blive træt af den altid velmenende og geskæftige Anne, der charmerer alle ogvenligt ordner deres problemer. Det er for sødladent. De yngste Anne-fans er vel allerede stået af, men der er stadig mange piger fra 14-15 år og op, der nyder denne triviserie, der er ved at antage slægtsromanens dimensioner. Også voksne kan være med her.