En Binnerup-bog - en ny serie i begynderorientering beregnet for førskolebørn - oplyses det i en vedlagt forlagsmeddelelse. I bogen her berettes om Anne-Mette, der en dag går ud i haven med enhonningmad i hånden, og så næsten bliver overfaldet af bier, som vil have del i hendes mad. Da hun sætter sig ved sandkassen, bliver hun stukket af en bi, og da mor kommer til, opdager de, at enbisværm har sat sig på et træ i haven. På den måde bliver der lagt op til den orientering om bier, som er bogens hensigt. 1 fortællingens videre forløb berettes om biernes forunderlige samfund, ogen hel charmerende illustration supplerer teksten på ypperlig vis. En ganske dejlig bog, skrevet i et jævnt og ligetil sprog. En bog, der vil kunne læses og samtales meget om i børnehaveklassen -men også en bog, som lidt større børn vil kunne have megen fornøjelse af at læse.