Film / fiktion / science fiction

Annihilation


Beskrivelse


Noget har indtaget en del af Jorden og spreder sig langsomt. Flere ekspeditioner er sendt ind og forsvundet, så nu sendes et eliteteam ind. Hvad vil de finde? Og vil de komme tilbage som sig selv?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2019

af

af

Henriette Olesen

d. 16. apr. 2019

Dragende, fascinerende og fantastisk flot science fiction-film, der efterlader publikum i eftertænksom stilhed.

"The shimmer", opkaldt efter den glitrende regnbuefarvede overflade, er et stof, der hastigt breder sig og opsluger store landområder i USA. Det sidste stykke tid er der sendt flere ekspeditioner ind for at undersøge fænomenet. Fælles for dem alle er, at ingen er kommet retur, indtil officer Kane pludselig står udenfor sit soveværelse, efter at have været forsvundet i 12 måneder. Han er tom i blikket, kan intet huske, og kollapser med organsvigt. Hans kone Lena melder sig til den næste ekspedition, og snart må hun kæmpe for sit liv mod muterede rovdyr, mystiske fænomener og sin egen forstand.

Filmen er fængslende, dragende og langt hen ad vejen uhåndgribelig. Det er en fantastisk flot film, der byder på kærlighed, håb, afsky, fascination, spænding og gys. Filmen er en Netflix-produktion med et stort budget, så den er visuelt meget flot. Skuespillet er godt, og selvom man ikke helt kan få greb om filmen, er der stadig mange genkendelige scifi-greb så som uhyrer, parasitter og fjendtlig overtagelse.

Filmen giver sammen følelse som ArrivalAlien 3. En anden god film om rumvæsener er Alien 3Filmen giver sammen følelse som Arrival. En anden god film om rumvæsener er .


Berlingske tidende

d. 13. mar. 2018

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 13. mar. 2018