Anonyme romantikere

En fransk, romantisk komedie henvender sig specifikt og naturligt til et frankofilt orienteret publikum, men naturligvis også bredere til det store publikum, som værdsætter en ganske charmerende, vaskeægte feel good-movie.

Angélique er en mesterlig "chokolatier", der har gjort chokoladefremstilling til en kunstart. Men hun er så genert, at hun gemmer sig bag et dæknavn og ender som sælger for en chokoladefabrik på vej mod konkurs. Og forelsker sig i chefen, hvis voldsomme fobier nærmest gør den undselige Angélique til et normalt individ. Gruppeterapi og psykologhjælp er redskaber for de to menneskebørn, der med svedeture, klamme hænder og nervøs hikke er som skabt for hinanden! Følsomme, endog meget generte, klodsede mennesker og problemer med at få erklæret den eneste ene deres kærlighed er fine komedieingredienser, som også er i spil i fx Lone Scherfigs Italiensk for begyndere, 2000.

Fascination af chokolade er også motoren i Lasse Hallströms Chokolat, 2000, hvor delikatessen direkte rimer på sex. Og glæden ved eller ligefrem lidenskaben til et produkt kan genfindes i Alexander Paines Sideways, 2004, hvor det drejer sig om vinentusiasme. Sideways og Anonyme romantikere, 2010 har en analog samtalescene, hvor emnet er henholdsvis vin og chokolade, men hvor underteksten handler om kærlighed og seksuel parathed.

Sød er et nøgleord. Bagatel et andet. Og filmen er både forudsigelig og klichéfyldt. Den kan altså undværes. Men en sød bagatel kan altså være velgørende.

Læs hele vurderingen