Bøger / faglitteratur / erindringer

AnorekSigne


Beskrivelse


Signe Grønnebæk (f. 1980) beretter om sin kamp mod anoreksi gennem to årtier, og om de personlige omkostninger for hende selv og hendes nærmeste omgivelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2018

af

af

Hamide Kara

d. 10. sep. 2018

Biografi om Signe Grønnebæks kamp mod anoreksi gennem to årtier. Bogen henvender sig til andre spiseforstyrrede og deres pårørende.

Biografien indledes med redaktørens ord om, hvordan udgivelsen blev aftalt og hvor vigtigt det er at opnå en større indsigt i den spiseforstyrredes psyke, indsigt og ønsker for livet. Dernæst skriver en fagekspert om spiseforstyrrelse som værende en psykisk lidelse, hvor man ikke alene får anstrengt forhold til mad men også problemer med at forholde sig til egne tanker og følelser, især i relation til ens omgivelser. Hovedpersonen, Signe Grønnebæk, skriver over kapitler som "ingen vinger", "ingen plads", "de stjålne støvler" m.m. om sin barndom, indlæggelserne, den nærmeste families betydning og hvilken rolle AnorekSigne spiller i hendes liv. AnorekSigne er navnet på sygdommen som hæmmer Grønnebæk dagligt, ligesom hun ikke får færdiggjort sin stewardesse uddannelse, fordi man mener at hun vil være for svag: "Jeg måtte hele tiden kapitulere grundet AnorekSigne". Bogen er udstyret med private fotos fra før og efter sygdommens indtræffer.

En autentisk, reflekterende og hudløst ærlig beretning om at leve med en spiseforstyrrelse. Grønnebæk kritiserer samtidig social- og sundhedssystemet for ikke at tilpasse behandlingen og tænke differentieret i deres tilgang til de spiseforstyrrede patienter.

Af andre titler om anoreksi og sygdommens følger findes: Min vej ud af anoreksiResten skal nydes og Resten skal nydesAf andre titler om anoreksi og sygdommens følger findes: Min vej ud af anoreksi og .