Ethan Truman har forladt politiet for at blive sikkerhedschef hos en Hollywoodstjerne. Denne modtager mystiske pakker, der sandsynligvis indeholder et budskab, Ethan ikke kan knække. Bag pakkerne står en eller flere anarkistiske kaostilhængere med forkærlighed for mord og ondskab. Stjernens tiårige søn viser sig at være det næste mål og Ethan forsøger sammen med en eks-kollega at trænge til bunds i et vågent mareridt, der også indebærer indblanding fra det hinsidige, samtaler fra afdøde og mystiske syner. Ansigtet er en typisk Koontz-roman på godt og ondt: Den er sindssygt spændende og meget velskrevet, og kan man goutere de overnaturlige elementer er man godt underholdt eller skræmt efter temperament. Portrættet af sønnen, der lever ensom i skyggen af sin berømte far og lige så berømte, men fraværende, mor, er præcist og gribende. Slutningen er meget melodramatisk og rørstrømsk, men det er måske det sukker, der gør, at vi kan leve videre efter de foregående siders horror.