Bøger / faglitteratur

Antikkens billedverden og den efterliv


Beskrivelse


Om græsk og romersk keramik samt romerske vægmalerier med eksempler på deres "efterliv" især fra klassicismen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2009

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 12. aug. 2009

Brugbar bog i gymnasiets undervisning i oldtidskundskab, ligesom alle kunstinteresserede kan blive inspireret til bedre at forstå også moderne kunstneres referencer.

Antikkens billedverden og dens efterliv er tredje del i en serie om den antikke kunst og dens inspiration for eftertiden. De to foregående bøger omhandler antikkens skulptur og arkitektur. Første del af nærværende bog viser og analyserer detaljeret græsk og romersk keramik og romerske vægmalerier, og i tilknytning hertil bringes uddrag af samtidige tekster, der fortæller om de mytologiske motiver. I bogens anden del gives talrige eksempler på perioder i eftertiden, hvor kunsten fra det gamle Grækenland har været et ideal. Dette gjaldt i høj grad for de danske guldalderkunstnere, ligesom Peter Brandes fremhæves som en nutidig moderne kunstner, der i sine arbejder udforsker arven fra antikken. Der er mange helsideillustrationer i farver, som giver mulighed for nøje at studere de smukke genstande.

I Græsk kunst (99/27) bringes også smukke gengivelser af antikkens kunstgenstande.

Selv om bogen hovedsagligt er undervisningsrettet, har den stor relevans for især folkebibliotekets kunstinteresserede lånerne og deltagere på fx højskolernes rejsekurser.