Bøger / faglitteratur / biografier

Antoine de Saint-Exupéry og hans tankeverden


Beskrivelse


Om tanken i og hensigten med Antoine de Saint-Exupérys (1900-1944) litterære produktion samt en udredning af baggrunden for og impulsen til hans tanker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2011

af

af

Torben Wendelboe

d. 18. feb. 2011

Værket henvender sig til et publikum med interesse for Antoine de Saint-Exupérys forfatterskab, men også til et publikum med interesse for verdenslitteraturen generelt.

Pierre Hyllested er lektor, cand.phil. i fransk. Hans mål med bogen er at skrive en egentlig videnskabeligt funderet analyse af Saint-Exupérys forfatterskab og tankeverden. For mange er Exupéry blot forfatteren til Den lille prins. Hyllested fremlægger her hele det væsentlige forfatterskab og dets udvikling med inddragelse også af Exupérys biografi. Sammenfattende kan man sige, at han i Hyllesteds fortolkning fremstår med en form for tidlig eksistentialisme, en aristokratisk humanisme, der ser lederen som den nødvendige forudsætning for et velfungerede samfund for alle. Det aktivt at handle, er en af nøglerne til Exupérys projekt. Som det hedder: "For overhovedet at kunne realisere det, der er formålet med Saint-Exupérys tanker, nemlig at give livet mening, må mennesket være aktivt. Forvandlingen "l'échange" kan kun realiseres og ånden "l'esprit" kun være levende, hvis man handler." Fremstillingen er bygget op dels om perioder i Exupérys liv og dels om centrale begreber i hans tankeverden. Så værket er tilgængeligt for alle. Omfattende bibliografi og noter.

Første egentlige og udfoldede analyse af Exupéry på dansk til belysning af hele forfatterskabet, evt. fx i samspil med hustruen Consuelo de Saint-Exupéry Rosens erindringer, 2000.

Væsentligt, at Exupéry endelig præsenteres udfoldet og dækkende på dansk.


Berlingske tidende

d. 25. mar. 2011

af

af

Niels Houkjær

d. 25. mar. 2011



Informationer og udgaver