Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Anton er ikke så vild med tomater


Beskrivelse


Anton elsker grøntsager, men i hvert fald ikke tomater! Billedbog for 2-4-årige, der kan fungere som en samtaleåbner omkring kræsenhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2023

af

af

Louise Urban Andersen

d. 8. sep. 2023

Anton elsker grøntsager, men i hvert fald ikke tomater! Billedbog for 2-4-årige, der kan fungere som en samtaleåbner omkring kræsenhed.

Annemie Berebrouckx har skrevet en del bøger om Anton, og nu er der to nye i serien. I "Anton er ikke så vild med tomater" er far ved at lave grøntsagstærte. Anton er med i køkkenet, og han kan godt lide grøntsager. Bare ikke tomater! Da far er færdig med tærten, skal hele familien spise. Anton synes, at tærten smager virkelig godt. Far afslører, at der er tomater i den, og Anton tænker, at han måske alligevel kan lide tomater. På magisk vis forsvinder tomaterne også fra grøntsagsskålen! I "Anton og katten i haven" fodrer Anton og hans søster fuglene og pindsvinet i deres have. Men hov! Der er en kat i haven, der spiser pindsvinets mad. Anton og Ida vil gerne beholde katten, men mor og far siger nej. Stille og roligt bliver katten, som børnene har døbt Mollie, alligevel en del af familiens hverdag. Mollie har en lille hemmelighed, og en morgen, da Anton kigger til katten, ligger der 5 små killinger sammen med den i kurven.

Billedbøgerne om Anton handler om ganske almindelige, hyggelige hverdagshistorier i familielivet, som de fleste små børn kan relatere til. Bøgerne udmærker sig ved at være et godt udgangspunkt for en samtale om fx kræsenhed, kæledyr m.m. Illustrationerne er enkle, farverige og understøtter billedbogens tekst.

Om kræsenhed findes bl.a. Åh nej! Ikke ærter!Min kat og om glæden ved at have kat findes Min katOm kræsenhed findes bl.a. Åh nej! Ikke ærter! og om glæden ved at have kat findes .