Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Anton har lim på skoene


Beskrivelse


Anton tør ikke kravle op til sine venner i træet. Han ville ønske, han var lige så modig som Batman. Da der har været tyve på skolen, er det Anton, der er modig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2011

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 6. dec. 2011

Bog i ny letlæsningsserie, Billebøgerne. Bogen kan bruges til læsekurser/læsetræning og fritidslæsning fra 7 år (fra slutningen af 1. klasse). I klassesæt kan bogen bruges til fælleslæsning. Temaet henvender sig primært til drenge.

Antons venner sidder i toppen af et træ. Han vil gerne op til dem, men han kan ikke løfte sine fødder. Det føles som om han fået lim på skoene. Han tror, at han er den eneste, der kan være bange. Da han senere sammen med sine venner vil opklare et tyveri på skolen, opdager han, at Mads også kan blive bange. Teksten er sat med store typer i korte linjer. Sproget er meget dialogfyldt og med små lydrette ord, som gentages. Bogen er delt op i 14 små kapitler, der hver danner et opslag med tekst på den ene side og illustration på den anden. De farvelagte nærmest tegneserieagtige illustrationer - heraf nogle med tankebobler - understøtter læsningen. Forfatteren har primært udgivet fagbøger til børn og unge. Pæd. konsulent Lis Pøhler har lavet opgaver, som findes på forlagets hjemmeside.

Der findes mange letlæsningsbøger for målgruppen. Denne adskiller sig fra de fleste ved at have en pædagogisk vejledning.

Anton er en forsigtig dreng, som opdager, at der er andre børn, der har det ligesom ham. Den letlæste bog med enkelt sprog og indhold berører et vedkommende emne for målgruppen.