Bøger / skønlitteratur til børn

Anton i zoologisk have


Beskrivelse


Billedbog. Anton er med far, mor og søster i zoologisk have og ser på spændende dyr. Og hvilket dyr ligner Anton når han spiser en banan?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2005

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 14. nov. 2005

De er da godt nok vældig søde, de to næste bøger om Anton. Sidste år kom Antons bedstemor og Antons nye bluse. De ser lidt stive og bastante ud med de meget forenklede figurer med kæmpenæserne, men de er både lune og bevægelige i samspillet mellem tekst og billede. I Antons blomster får Anton nogle frø af naboen, som han sår i haven. Mens han spændt venter på, at de skal komme op, lover han sin mor blomster til hatten, sin søster blomster til håret, sin far blomster til knaphullet osv. Da det så er kæmpestore solsikker der kommer op, ser vi i sidste billede mor, søster, far osv. næsten helt skjult bag hver sin store blomst. I Anton i zoologisk have præsenterer hvert opslag Anton og familien foran et nyt dyr, og et lille billede på siden viser et menneske der ligner eller efterligner de pågældende dyr. Fx viser sidste billede Anton med en banan, og ja, hvad mon han ligner? Meget enkelt og i fin balance mellem det pædagogiske og det underholdende. Et glimrende bud på de første billedbøger efter pegebøgerne. Fra 3 år.