Bøger / skønlitteratur til børn

Anton kan ikke sove


Beskrivelse


Billedbog. Anton og hans far er ved at bygge en hule i et træ i haven, men det bliver sent, og Anton skal i seng. Anton kan slet ikke sove, fordi han glæder sig til at bygge videre, og pludselig kan han se noget lys i hulen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2015

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 10. apr. 2015

3 nye papbøger i den populære serie om drengen Anton. Velegnet til højtlæsning for børn på 2-4 år.

Den belgiske forfatter Annemie Berebrouckx har hidtil skrevet 50 bøger om Anton, både papbøger og amindelige billedbøger, og nu udkommer 7 nye papbøger om Anton. Forfatteren har derudover skrevet enkelte andre billedbøger, som er oversat til dansk. I "Anton kan ikke sove" er Anton og hans far ved at bygge en hule i et træ, da Anton skal i seng. Anton kan slet ikke falde i søvn, fordi han er så spændt på hulen. I "Anton på stranden" er Anton med sin familie på stranden. Antons far trækker Anton og Søster en tur i gummibåden, men pludselig er der en måge, der forfølger dem. I "Anton skal i skole" skal Anton starte i skole, og hans mor følger ham og Søster hen til skolen. Søster viser Anton rundt på skolen, og han møder sin nye klasselærer.

Bøgerne fremstår helt som de øvrige papbøger om Anton: kraftigt coated pap, farverige enkle tegninger med sorte konturer og kort tydelig tekst. Alle 3 bøger er et rigtig dejligt gensyn med drengen Anton, som oplever ting, som målgruppen kan relatere til deres egen dagligdag. I "Anton skal i skole" virker det dog lidt specielt - efter danske forhold - at Antons forældre ikke følger ham ind på skolen på hans første skoledag.

Anton-bøgerne kan sammenlignes med Kirsten Sonne Harilds billedbogsserie om drengen Willi, som også omhandler hverdagssituationer.