Bøger / skønlitteratur til børn

Anton og bjørnen


Beskrivelse


Billedbog. De voksne tror at Anton har bjørnekostume på. Det har han ikke. Han ER en bjørn. Han får nok, pakker sin bjørnetaske og går ud i skoven. Her møder han en bjørn i drengekostume. Bjørnen siger det ikke er et kostume. Den ER en dreng.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 26. apr. 2018

Kender du det at du ER en bjørn eller en hund eller noget helt tredje? De voksne tror du leger, men det gør du IKKE. Anton er ikke en dreng i bjørnekostume, han er en bjørn. Punktum. Til b(j)ørn og deres voksne, fra 3 år.

En dag får Anton nok af alle de voksne, der tror han er en dreng. Han pakker sin bjørnetaske og går ud i skoven. Der møder han en bjørn i drengekostume. Anton siger, han godt kan lide bjørnens drengekostume, men bjørnen svarer det ikke er et kostume - den ER en dreng. Anton viser bjørnen, hvordan man gør en masse bjørneting, og bjørnen viser Anton en masse drengeting. Da natten falder på fryser de begge og skifter kostume for at holde varmen. De bliver enige om at både drenge og bjørne kan lide varme tæpper, brændeovne og honningmadder, og sammen går de hjem til Anton.

En sød, sjov og meget genkendelig historie om at leg og fantasi kan virke så stærkt, at man rent faktisk bliver det man leger. Illustrationerne er skønne, collagelignende akvareller. Teksten er virkelig morsom og baseret på dialog mellem bjørnen og Anton og en tør konstatering, der viser, at bjørnen er bedre til bjørneting og vice versa, selvom det er den anden der viser, hvordan man gør. Mange børn vil kunne spejle sig i, og glæde sig over, denne dejlige historie om fantasiens og legens magt.

Vi er tigere! er en anden skøn bog om at forestille sig, man er nogle andre end dem man er.



Informationer og udgaver