Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Anton skal klippes


Beskrivelse


Billedbog. Anton bliver klippet hos frisøren, så kommer en brandbil forbi. Hvor er der ild?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Else Lerche

2008

De fire pegebøger er til de 2-3-årige. Den fulde tekst er til de 3-årige, de 2-årige kan sagtens være med, når man læser noget af teksten og snakker ud fra billederne.

Forfatteren og Anton kendes fra billed- og pegebøger, fx Anton elsker musik, 2007. Små situationer Anton oplever fortælles i tekst og billeder. Anton bliver klippet og oplever en brandbil køre forbi. Om efteråret går han tur med bedstefar, oplever naturens farver og at det regner med agern. Han er på en gammeldags bondegård, prøver at malke, samler æg og giver kaninerne mad. Om foråret nyder han naturen, til han får en fugleklat på knæet. Hver bog sluttes med et opslag uden tekst. Her vises en situation fra bogens tema, samt enkelt genstande. Teksten er skrevet i et enkelt sprog med små bemærkelsesværdige detaljer. Illustrationerne er atmosfærefyldte og charmerende i deres forenklede, lidt stive streg i stærke, klare farver. De udtryksfulde ansigter er tegnet med få streger og en dominerende næse. Bøgerne er solide, trykt på kraftigt, coated pap, og de har fine forsider.

Af andre bøger om emnerne til aldersgruppen kan nævnes Mette hos frisøren, 2004. På landet med Martin, 2001. Didi-efteråret, 1999 og Blæst, 2003. Regn, 2003 og Didi-foråret, 1999.

De atmosfærefyldte, charmerende pegebøger giver børnene en visuel og sproglig oplevelse. Samtidig er de fine til at understøtte deres forståelse af omverdenen.