Aracoeli

Bogens fortæller er den 43-årige Manuele, med egne ord "enspænder og misantrop", og fortællingens ramme er fem efterårsdages rejse fra Milano til Andalusien, hvor hans afdøde mor, Aracoeli,voksede op. Selve rejsens detaljer fortoner sig dog i tågen, dels fordi Manuele ved enhver lejlighed tager sine briller af - og de slog det første skår i moderens kærlighed og beundring - og delsfordi hovedærindet er en indre rejse tilbage til den elskede/hadede moder. - Kun langsomt og springende indvies læseren i historien efterhånden, som barnets fortrængte erindringer glimtvis vendertilbage og sammenkædes med den voksnes analytiske overblik og erfaring. Manueles selvhad og kvindeangst viser sig at bunde i moderens "forræderiske" fald fra madonna til luder - et drastiskrolleskift, hvis årsager først nu står sønnen klart. - Handlingen foregår på forskellige tidsplaner og minder om et puslespil, hvis brikker kun samlet lader sig tyde. Sproget er både frodigt ogomstændeligt, til tidersvulstigt-poetisk, og de mange antydninger af fortidens gåder og skandaler virker af og til mere som bevidst forhalingsteknik end som dramatisk incitament. - Morate-lånereog andre yndere af brede, dvælende romaner vil nok nyde den, men næppe i så stort tal som Historien.

Læs hele vurderingen

Til læsere af store klassiske værker, og alle der holder af filosofiske og velskrevne fortællinger.

Elsa Morante (1912-1985) er en af italiensk litteraturs største romanforfattere, der med sine romaner, beskrev 1900-tallets Italien udfra enkelte menneskeskæbner. "Aracoeli" er en udviklingsroman, der følger den midaldrende Manueles rejse fra Milano til Andalusien, for at finde sin afdøde mors rødder i den lille bjergby El Almendral. Det bliver en lang rejse tilbage til barndommens og ungdommens kærlighedsløse opvækst, og en filosofisk og psykologisk analyse af hans had/kærlighedsforhold til den fraværende moderskikkelse. Bogen er velskrevet, og sprogligt er Morante i en klasse for sig, men den mørke melankolske tone og den håb- og kærlighedsløse skæbnefortælling kræver en trænet og tålmodig læser.

Romanen Aracoeli, den sidste af Morantes værker, udkom på italiensk i 1982, og blev oversat til dansk i 1987 af Jytte Lollesgaard. Jytte Lollesgaard har gennemrevideret og nænsomt moderniseret romanen, og det er gjort levende og poetisk. Temamæssigt minder den følelsesmæssigt skadede Manuel om Elisa i Løgn og troldom.

En på mange måder trist og melankolsk familiekrønike, der udspiller sig i efterkrigstidens sønderskudte og kaotiske Italien. Det er et vemodigt portræt af en ung mands søgen efter kærlighed og accept, velskrevet, men tung, til vante læsere, der ønsker at udfordre sig selv med en stor forfatter.

Læs hele vurderingen