Bøger / skønlitteratur / roman

Area 7


Beskrivelse


Den amerikanske præsident udsættes for et kupforsøg, da han besøger en hemmelig base i Utah. En lille gruppe marinesoldater, der er med som præsidentens sikkerhedsstyrke, må tage kampen op mod overmagten, for at forsvare præsidenten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2003

af

af

Karsten Just

d. 17. okt. 2003

Et gensyn med Schofield, fra Ice station, 2002, og endnu en hæsblæsende spændingsroman, hvor Reilly bruger hele udtrækket af registeret, men i forhold til Ice station, har han mere kontrol over handling, personer og location. Den amerikanske præsident besøger en yderst hemmelig militærbase i Utahs ørken. På basen er der planlagt et yderst sofistikeret kup, hvor en tidligere trestjernet generalløjtnant Russell vil overtage magten over et degeneret og æresløst samfund. I første omgang går alt efter planen, men så kommer Schofield og hans venner på banen, og i en kamp fra bastion til bastion udmanøvreres de grimme fyre med alle mulige og umulige kneb. Til sidst ender alt godt, præsidenten reddes og Schofield er parat til nye hæsblæsende eventyr. En tju-bang roman, en rigtig drengerøvsroman med masser af action, men spændende er det, og den megen tekniske hokus-pokus giver historien et fint drive. En James Bond på drugs, en grande-spetacle, som bestemt må egne sig til en storfilm, med Clooney i spidsen.