Arièl

En fin lille roman om skrøbelige sjæle i en storby og hvad de skal stille op med sig selv og hinanden i den verden, de støder sig på. Romanen kan formidles til læsere af den stilfærdige og sørgmuntre fortælling med et almengyldigt sigte.

Den unge mand Ariel bor med sin mor i en unavngivet by. Han arbejder som cykelbud og bringer pakker ud, som er hans nøgler til andre menneskers liv. Mærkelige, forpinte, ensomme mennesker hvis kontakt til omverdenen sker i mødet med pakkebudet, der ejer en særlig evne til at give mennesker et skub i den rigtige retning. Ariels mor Adele er ulykkelig og lidt for fransk - hun kæmper sig igennem sære mænd for at finde kærligheden igen. Og så er der Rosa, pigen med klokkestemmen og de lyse øjne og tiltagende skaldede pletter i håret. Han møder ofte Rosa - og kærligheden ved hospitalet. Kan han mon også skubbe hende? Bogens ukrukkede, sødmefulde og sørgmuntre tone emmer både af tristesse og en rørende humor, der medvirker til at gøre mødet med disse skrøbelige personer stærkt læseværdigt og vedkommende. Og egentlig også lidt skræmmende med ensomheden og menneskers søgen i centrum.

Læs også gerne Astrid Saalbach, Naja Marie Aidt og Pia Tafdrup for at finde samme litterære, lavmælte grundtone.

Som altid er det værd at stifte bekendtskab med en ny Preisler. Hun skriver om ensomhed og længsel tilsat en luftig absurditet, som får læseren til at trække ømt på smilebåndet og åbne øjnene op for de forskellige former for liv, der leves.

Læs hele vurderingen

Romanen om det følsomme cykelbud Arièl og hans skrøbelige, drikfældige mor skulle ifølge forlaget være sørgmunter, men den er noget mere sørgelig end munter. Arièl er den skrøbelige hovedperson i Juli...