Bøger / skønlitteratur / roman

Arilds tid og andre tider


Beskrivelse


En lille by i det sydlige Polen er rammen om et væld af handlings- og skæbneforløb, der tilsammen skildrer menneskers glæder, sorger og kærlighed gennem 3 generationer fra omkring 1. verdenskrig til nutiden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 1998

af

af

Helle Winther Olsen

d. 26. aug. 1998

Af denne unge psykologuddannede polske forfatter har vi tidligere fået romanerne E.E. (96) og Broderskabets rejse (97) - begge bemærkelsesværdigt godt skrevet og med en fascinerende historie som udgangspunkt for en skildring af bogens tid. Tiden er også ledetråd i hendes nye roman, der udspiller sig over tre generationer fra omkring 1. verdenskrig til nutiden. Prawiek - en forfatterskabt by i det sydlige Polen - danner det geografiske rum om en rammehistorie, der består af et væld af små historier og handlingsforløb. En stor del af byens indbyggere bliver på skift hovedpersoner i et stort spind af skæbnetråde, der trækkes over glæde, kærlighed, sorg, vanvid, grusomhed.... og alle mulige andre menneskelige følelser. Vi følger dem gennem tidernes skiften, ser gentagelsen og de parallelle forløb og prøver med forfatteren at se, om de enkelte menneskelige spor giver mening i en større, Gudsskabt sammenhæng. Bogen er meget velskrevet med sans for de gode, rørende historier og umiddelbart lettere tilgængelig end de to foregående. Den kan minde om den tidlige Peter Høeg, og henvender sig til læsere, der ikke først og fremmest er "plotfreaks".


Weekendavisen

d. 18. sep. 1998

af

af

Isak Winkel Holm

d. 18. sep. 1998



Informationer og udgaver