Arkivet

Rifbjerg har i år atter skrevet en bog der er anderledes end de foregående - den er nemlig småkedelig. Det er en lille træg roman om to studenterkammerater med en loppetjans i et ministerielt arkiv, deres familier og deres to piger, hvoraf den ene er en på alle måder blodfattig biblioteksstuderende. Der er ikke nogen egentlig handling - det er blot en hverdags-skildring i en pedantisk realistisk form, der føles som tomgang. F. eks. bruges der 10-15 linier hver gang en øl lukkes op eller en cigaret tændes. Hvor Rifbjergs sprog plejer at være pragtfuldt levende og strømførende er det her nærmest mat normalprosa uden prægnans. Personerne er yderst normale og genkendelige, anbragt i deres rette omgivelser i begyndelsen af 50'erne, men bortset fra lidt humor er der ingen oplivende momenter i skildringen af dem. Havde det været en debutroman, ville man vel have skrevet, at det var en net og tam bog i næsten banal-rea-listisk form - noget for større biblioteker. At Rifbjerg erforfatteren gør skuffelsen større - måske også bedømmelsen hårdere, men samtidig ved man jo, hvilket vældigt publikum han har, så man må vel trods alt tilråde bibliotekerne at købe Arkivet i et eks-tal, der gør det muligt at afvilde bestillingerne inden Rifbjergs næste og forhåbentlig bedre bog kommer. Kan købes også til ungdomsreolen.

Læs hele vurderingen