Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Arlo - løven, der ikke kunne falde i søvn


Beskrivelse


Billedbog. Løven Arlo er meget træt, og vil sove. Men han kan ikke. Ugle kommer til ham, og hun synger en stille godnatsang for ham.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2020

af

af

Ole Laursen

d. 20. mar. 2020

En meget beroligende og afslappende godnathistorie om løven Arlo, især god til børn i alderen 3-5 år, som har svært ved at falde til ro ved sengetid.

Arlo er meget træt og vil gerne sove, men kan ikke falde i søvn. Ugle hjælper ham ved at synge en beroligende godnatsang, som får ham til at sove. Arlo kommer på en fantasirejse til steder, han gerne vil se, og så falder han i en dejlig søvn. Jublende kommer han til Ugle for at fortælle om det. Men nu kan Ugle ikke falde i søvn igen. Heldigvis kender Arlo en sang. Catherine Rayner har, ligesom i sine fem tidligere udgivelser på dansk, både skrevet teksten og illustreret. Som illustrationsteknik er anvendt både akvarel og farveblyant.

Historien er forsynet med smukke, lidt særprægede og fantasifulde illustrationer. Meget smukke gengivelser af den solvarme savanne og måneklare nat på savannen. En stille humor præger bogen. Oplæser kan med fordel synge sin egen melodi til de to "sangtekster". Teksten og illustrationerne udstråler en beroligende ro og varme, som nok skal gøre sit til at få barnet i en rolig og afslappet tilstand. Den anvendte skrifttype, der minder om håndskrift, bidrager også til det rolige udtryk. Der er dog ikke tale om en egentlig meditativ historie med vejledning som fx Det magiske sovecirkus Bemærkelsesværdig og flot forside, som vil tiltrække både børn og voksne.

Sådan falder isbjørnen i søvn er en anden beroligende godnathistorie om ikke at kunne falde i søvn.



Informationer og udgaver