Denne film har fået megen omtale i medierne, og vil uden tvivl kunne sælge sig selv. Den henvender sig til den del af vore brugere der holder af store nordiske dramaer.
Arn bliver født i år 1150, men vokser, efter et uheld, op i et kloster under cisterciensermunkes beskyttende vinger. Som 18-årig vender Arn hjem til den fædrene gård, hvor han møder den skønne Cecilia, som han har en affære med. Som resultat sendes hun i koster, og han dømmes til at gøre bod som tempelridder i Det Hellige Land. Dette er første film af to, baseret på Jan Guillous trilogi om Arn Magnusson. Det er det største og dyreste nordiske filmprojekt nogensinde, og det kan ses, for det er en flot film som Peter Flinth (Ørnens Øje og Fakiren fra Bilbao) har instrueret.
I store træk kan den sammenlignes med Hollywood-filmen Kingdom of heaven, 2005, selvom den har mere fokus på dramaet og mindre på action-delen.
Da filmen gik i biografen fik den generelt en lunken kritik fra pressen, men jeg følte mig godt underholdt, og glæder mig nu meget til afslutningen.