"[Grimes] er tydeligvis vokset som både producer og musiker. Og det gør det til en fornøjelse at gå på opdagelse i denne særegne pop, hvor alt synes at kunne lade sig gøre: Man genkender elementer af »Visions«-lyden, men de er en del af en langt større palet af virkemidler: Fra stramt pitchede trapbeats, EDM-filter-sweeps og lyserød Koreapop til barokke strygere, 90er-popguitar, detunede synthesizere, manga-referencer og æteriske Madonna-vokaler. Netop denne maksimalistiske tilgang gør også, at hun på et nummer som »Pin« kan slippe afsted med at være så skamløst poppet, at det i de fleste andre produceres hænder var endt i det rene sukkerchok".