Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Arven


Beskrivelse


Axel er en forkælet teenager, der kun gider at spille computerspil med sine venner. Det ændrer sig, da mormor Ellen udfordrer ham med en række prøver i Istanbul, hvor han skal gøre sig fortjent til at blive hendes arving.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2019

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 15. nov. 2019

Da Axels mormor Ellen vælger den forkælede Axel som sin arving, bliver Axel sat på en række afgørende prøver, der får stor betydning for hans fremtid. For børn og unge i alderen 10-12 år, der kan lide humor, spænding og action.

Den forkælede Axel går i skole, men går mere op i at spille computerspil og hænge ud med sine venner. Han er næsten ikke til at slæbe med til sin mormor Ellens fødselsdag på plejehjemmet, hvor hun tilsyneladende sygner hen som en grønsag i sin rullestol. I sine unge dage rejste Ellen rundt i hele verden og var kæreste med ejeren af den berømte Café Victor i Istanbul. Et rygte i familien siger, at Ellen er meget rig og at der venter arvingerne en stor arv. Kort efter får Axel besøg af en meget levende mormor Ellen uden rullestol. Hun tilbyder at Axel skal være hendes arving, hvis han viser sig værdig. Axel håber at blive millionær, men snart befinder han sig i Istanbul på en hæsblæsende og meget farlig skattejagt. Er mormor Ellens arv virkelig det hele værd?.

En spændende og actionfyldt fortælling, der som et moderne eventyr har en overraskende slutning med en livsklog pointe. Velskrevet, morsom og rap i replikken. Man kan ikke lade være med at holde af den forkælede Axel, der pludselig er nødt til at træde i karakter.

Forfatteren er kendt for sine fantasy-bøger, men den her er helt sin egen. Der er noget moderne eventyr over historien, som fx fortællingerne i antologien Aberne i muddergrøften.