Film / fiktion / politifilm

Arvet

24


Beskrivelse


Direktør Manfred myrdes under en reception på hans berømte mosteri. Politikommissær Kurt Wallander mistænker hans kone Claire, men sagen kompliceres da tre andre personer med relation til Manfred myrdes med brug af samme metode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juli 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 13. juli 2010

Arven anslår overraskende og fornyende toner og er det seneste afsnit af den store nordiske tv-serie om politikommissær Wallander, en solid og underholdende serie, der er obligatorisk stof for alle elskere af den gode krimi. Fra 15 år.

Under en reception på mosteriet Bräda i Ystad bliver direktøren Manfred Stjärne myrdet. Wallander kommer på sagen. Meget peger på, at et spil om penge og magt er i gang. Hustruen Claire mistænkes, men sagen får yderligere aspekter, da to andre bliver myrdet med samme metode. Manfred har haft et forhold til en ansat, Anna, hvis mand Jan bliver fundet myrdet. Senere myrdes tre andre, der også har relationer til Manfred. Som de bedste krimier er historien yderst kompleks.

Serien om Kurt Wallander efter Henning Mankells romaner er et nordisk samarbejde, der startede i 2005 med første sæsons 13 film i spillefilmlængde. Arven er film nr. 11 fra anden sæson. Krister Henriksson er fremragende som den dygtige Wallander, der selv har sine personlige problemer. Kenneth Branagh har også spillet Wallander i en engelsk tv-serie.

Med sit skæve plot hører Arven til blandt de bedste og mest overraskende afsnit i den nye sæson. Den har elementer af klassisk tragedie i sin mørke skildring af penge, magt, psykiske sygdomme og sære familierelationer. Flere personlige fortællinger, både blandt de involverede i mordene og politiet, ikke mindst Wallander selv, gør filmen spændende, men også til et mørkt, psykologisk velfungerende studie i menneskelige relationer.



Informationer og udgaver