Asfalt

"Musikken, der fra tid til anden har en funket underlægning, er efter sigende kreeret udfra improviserede jamsessions. Alene det, får normalt mine indre alarmklokker til både at bimle og bamle, idet det kan betyde alt fra svært tilgængeligt fusionsjazz til indforståede tonaløvelser i det fri! I tilfældet Asfalt er det måske nok mindre tilgængeligt sine steder, men samlet set, er det lykkedes Skammens Vogn at kreere en samling sange, der på trods af improvisationerne har en rød tråd".

Læs anmeldelse

"Pladen bærer præg af skitselydende lo-fi-sange og ensomme, beskuende jeg-fortællere, som føler sig afskåret fra de andres virkelighed. På den måde virker det, som om hele pladen udspiller sig under en dyne. Der skulle gå fem år, før Zeuthen & co. udgav noget nyt, og sommerdynen omslutter dem til stadighed. Lykkeligvis. Men det skal nu vise sig, at der er sket en del siden Bilerne kører. Og selvom titlen Asfalt lægger op til en fortsættelse af to'eren, viser Skammens Vogn nye sider af sig selv. Produktionen er blevet mindre lo-fi, sproget mindre naivt og mere poetisk, og stemningen er mere personlig end før hørt fra trioen".

Læs anmeldelse

"Her er farver af 1980er-pop, funk og jazz i spartanske arrangementer, der dog aldrig virker skabede. Måske fordi melodierne, musikken hviler på, er fine i al deres selvbevidste troskyldighed. Som den gyngende, rigtig gode »Kender du det« eller den morsomme, sax-fede »Svigermors bil«, hvor Zeuthen synger om at være »på vej til strip, væddeløb eller boksning« - indtil det går op for ham, at han sidder i svigermors bil og »skal hjem og se en serie«. Det ser måske lidt fattigt ud på papir, men det er vidunderligt at lytte til og dejligt frit i omgangen med sangskrivningens konventioner og med en fornemmelse af improvisation og skitse over sig. Og altså fuld af en poesi, der ligner hverdag. Og på den måde gør hverdagen til poesi".

Læs anmeldelse

"På deres tredje album har de tre barndomsvenner bassist Jakob Millung, guitarist Oliver Hoinss og forfatter (her sanger) Nikolaj Zeuthen poleret deres tidligere charmerende skrattende lyd. Bare en anelse. Det har ikke hæmmet deres originalitet, men har fået Hoiness' flydende, smukke guitarspil og Zeuthens elementært eksistentielle lyrik til at stå klart frem - mellem trommemaskiner og glinsende saxofon".