Bøger / faglitteratur / biografier

Asger Jorn på Læsø


Beskrivelse


Fortælling om kunstneren Asger Jorns (1914-1973) tid på Læsø, hans lille gård på øen og om de kunstværker, som han producerede på stedet - og dækker således perioden fra 1964 til hans død i 1973.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2013

af

af

Kirsten Emdal

d. 11. jan. 2013

Bogen henvender sig til den kunstinteresserede læser og til dem, som interesserer sig for personen Asger Jorn.

Idehistorikeren Lars Morell har udgivet mange bøger om kunst - senest Den nye billedverden om Tom Krøjer i 60'erne og 70'erne, 2012, og han har også bidraget til Aros' udstillingskatalog Jorn International, 2011. Denne lille publikation er udgivet af Foreningen Asger J's Venner og fortæller om Jorns tid på Læsø, hans lille gård på øen og om de kunstværker, som han producerede på stedet - og dækker således perioden fra 1964 til hans død i 1973. Bogen er illustreret med fotos af Asger Jorn og hans værker. Desuden er gården beskrevet og illustreret - dels hvordan den så ud dengang og i dag, hvor den bruges som gæsteatelier for kunstnere. Indholdet bygger på Jorns egne kalendernotater, breve og regnskaber, og der fortælles om hans liv på øen, hans familie og venner og hans mange rejser.

Der er i årenes løb udgivet rigtig mange bøger om Asger Jorn, og i forhold til Jorn International kan man sige, at de supplerer hinanden. Asger Jorn på Læsø beskriver de værker, som han skabte på Læsø, hvorimod Jorn International sætter fokus på en række af de største værker, som han skabte i udlandet. Troels Andersens Asger Jorn - en biografi. Årene 1953-73, 1997, beskriver den samme periode i Jorns liv, men omtaler ikke specielt tiden på Læsø.

En interessant lille bog, som virker veldokumenteret, men personligt savner jeg notehenvisninger.