Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Aske og havet


Beskrivelse


Det er meget tæt på at gå galt for Aske og Uffe, da de på havet i deres jolle bliver overrasket af tågen. Da motoren sætter ud og årerne brækker, er der kun det seje træk med ankeret tilbage, hvis de vil sikkert i land.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2005

af

af

Boy Olesen

d. 22. dec. 2005

Sammen med henholdsvis kammeraten Peter og kammeraten Uffe, oplever Aske dramatiske hændelser, som han hver gang kommer godt ud af, fordi han klogt tænker sig om. Dels lykkes det at få den brand slukket, som hans far forårsager, da han tror han har stoppet en markafbrænding, dels kommer Aske sikkert i land efter en fisketur i båd, hvor motoren ikke kan mere, og hvor en brækket åre forhindrer at der kan roes i land. Aske og hans kammerater er handlekraftige, de får ved hjælp af haveslangen sprøjtet vand på flammerne inden brandvæsenet kommer og slukker færdig, og ved hjælp af ankeret, får de trukket båden sikkert på land. Forlagets serie er her blevet beriget med endnu to gode bøger, Aske og havet og Aske og ilden, som fuldt lever op til tidligere udgivelser. Illustrationerne er flotte og supplerer teksten godt, ligesom layoutet er meget indbydende. Bøgerne henvender sig til begynderlæserne fra 7 år, der vil være meget at tale om, og børnene får mange associationer til egne oplevelser.