Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Askepot


Beskrivelse


Billedbog. Den klassiske Disney-historie om Askepot, der slider og slæber for din onde stedmor og sine forfærdelige stedsøstre. Med sin fe-gudmoders fortryllende hjælp kommer Askepot til bal på slottet, men da klokken slår 12 taber hun sin ene glassko.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2013

af

af

Marion Tirsgaard

d. 18. okt. 2013

2 klassiske Disney billedbøger, der lægger sig op ad filmudgaverne fra 1950'erne. Til alle fans fra 5 år og op.

Bøgerne er baseret på Disneys klassiske tegnefilm Askepot, 1950, og Lady og Vagabonden, 1955, om henholdsvis den stakkels Askepot, der må slide og slæbe for sin onde stedmor og sine stedsøstre men som med sin fe-gudmors hjælp kommer til bal på slottet, og historien om den fine racehund Lady, der bliver venner med den knap så fine Vagabond og deler en portion uforglemmelig spagetti med kødboller. Illustrationerne er meget lig filmene fra 1950'erne, men gjort en tand mere moderne og farverige. Teksten, der heldigvis ikke er forkortet eller bearbejdet væsentligt, er meget tro mod de oprindelige versioner. Begge bøger er i hardback med flotte forsider, der tydeligt signalerer Disney og med bagsidetekst, der fint formidler indholdet.

Begge historier er tidligere udkommet i mange forskellige udgaver både forkortede og bearbejdede. Askepot udkom senest i 2011 i en udgave, der minder en del om denne mens Lady og Vagabonden udkom i 1997 i en udgave, der ikke adskiller sig væsentlig fra denne, bortset fra størrelsen, der dengang var i A5 format.

To flotte Disney klassikere, der lægger sig tæt op ad de oprindelige filmversioner. Det er længe siden, at disse er udkommet i så flotte og nærmest uforkortede udgaver, og her er lejligheden til at supplere de gamle udgaver, som de fleste steder efterhånden kun vil være at finde på magasinet.