Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Askepot


Beskrivelse


Tænk at komme til bal på slottet. Det er Askepots højeste ønske, men hvordan skal det kunne ske. Hun er jo kun en fattig pige.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2015

af

af

Helle Laursen

d. 28. okt. 2015

De tre eventyr om "Tornerose", "Askepot" og "Snehvide" traditionelt fortalt i smukt illustrerede udgaver. For 4-7 år.

"Tornerose" er eventyret om prinsessen der ved fødslen får vuggegaver og en af dem er en forbandelse. Da hun fylder atten år stikker hun sig på en ten og alle i kongeriget falder i en dyb søvn i 100 år indtil prinsessen bliver vækket af et ægte kærligheds kys. "Askepot" slider i det for sine onde stedsøstre og drømmer om at komme til bal på slottet. Hun får på magisk vis en balkjole og sko i glas og kommer til bal på slottet, men hun skal huske at være hjemme inden midnat, for der brydes fortryllelsen. "Snehvide" må flygte ud i skoven og bo hos de syv små dværge, da hendes onde stedmoder, dronningen, vil dræbe hende. Men dronningen, som er en heks, finder hende ude i skoven og forgifter hende med et æble.

Alle tre eventyr er smukt illustreret af tegneren Francesca Rossi. Bøgerne er flot layoutet og veksler mellem fuldt illustrerede dobbelt opslag uden tekst, vignetter og mere traditionelle opslag med tekst og billeder. Der er forholdsvis meget tekst, og historierne er fortalt, så de ligger tæt på de oprindelige eventyr.

Det vrimler med eventyr om de tre prinsesser. En andet flot alternativ er Peter Madsens Eventyrbogen hvor alle tre eventyr er indeholdt.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2001

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 29. mar. 2001

Perraults tekst til Askepot virker mere moderne humanistisk end Grimms nøgent arketypiske. Perrault slutter fx eventyret med at lade Askepot tilgive de to onde stedsøstre og tildele dem hver en hofmand, mens Grimm lader en due hakke deres øjne ud. Det skal dog ikke forlede nogen til at tro at dette er en mere børneegnet udgave. Dels er teksten lidt længere og sværere, og dels henvender ill. sig i høj grad til større børn og voksne. For dem er der meget at finde i de gennemtænkte, antydende billeder der henlægger eventyret til 20'ernes England. Lidt søgt måske, men man gribes hurtigt af ill's univers og deres kommentarer til eventyret. Fx fremgår det som bekendt af teksten at Askepots far ikke griber ind overfor mishandlingen af Askepot, og første opslag viser så et overtal af kvinder i fuld udfoldelse, en flok gæs (!) og kun tre mænd: Askepots far, klemt inde bag konens ryg, en blind mand med førerhund og en dreng der leger blindebuk med bind for øjnene. De ser ikke rigtig noget de mænd! Den onde stedmor vises for det meste med en flaske eller to inden for rækkevidde osv. Som det forstås er dette en helt anden oplevelse end fx Pia Thaulovs Askepot (2000). Innocentis specielle, stemningsfulde stil kendes bl.a. fra Nøddeknækkeren og Musekongen (1996).


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2000

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 20. okt. 2000

I serien Gamle eventyr og nye illustratorer udkom der i slutningen af 1999 fem klassiske eventyr i handy, kvadratisk format. Nu foreligger endnu et bind. Det er Perraults udgave af Askepot der ligger til baggrund for denne billedbog. Her optræder græskarkareten med mus, rotter og firben som hjælpere. Udgaven er mindre barsk end Grimms version, hvor man hugger en hæl, klipper en tå og blinder de to onde stedsøstre til sidst. Her nøjes søstrene med at bøje tæerne, og de tilgives da Askepot er blevet gift med prinsen. Den milde udgave passer godt til Pia Falck Papes romantiske illustrationer. Der er fine pasteltegninger på hvert højreopslag, og mange af tegningerne fortsætter så de omkranser teksten på venstresiden. Det er rigtige eventyrfigurer der er tegnet. Især prinsen og Askepot er i såvel farvevalg som udseende fint ramt som prototyper på eventyrpersoner. Helt og heltinde kan næsten ikke fremstilles smukkere. Teksten er mundret og god at læse op for indskolingen. Bogen kan selvlæses fra slutningen af 2. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2000

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 20. okt. 2000

Der findes mange forskellige versioner af det dejlige eventyr om Askepot. Det er den kendte historie om pigen, der må så grueligt meget igennem, før hun ved hjælp af sin fegudmor får prinsen og oplever lykken. Denne udgave er en del af en eventyrserie, hvor gamle eventyr bliver taget op, og nyillustreret. Men denne gengivelse, som er tilpasset moderne nudansk sprog, mangler desværre i teksten lidt saft og kraft, og samtidig er de meget dramatiske passager næsten udeladt. Læserens fantasi og følelsesregister udfordres ikke på samme måde, som f.eks. i Grimms udgave. Denne udgave lægger sig i stil mere op af Disneys udgave. Men det er jo smag og behag, hvilken version man som læser og lytter foretrækker. Eventyret er illustreret med store dejlige pasteltegninger i varme farver, som på en indbydende måde, gengiver stemningen fra det elskede eventyr. Format og layout er det samme som i de andre titler i eventyrserien, f.eks. Tornerose (99/47), som også er illustreret af Pia Falck Pape. For børn fra 4-5 år.


Jyllands-posten

d. 16. nov. 2000

af

af

Jane Flarup

d. 16. nov. 2000


Weekendavisen

d. 27. apr. 2001

af

af

Pernille Stensgaard

d. 27. apr. 2001


Berlingske tidende

d. 17. feb. 2001

af

af

Eva Glistrup

d. 17. feb. 2001