Maya er knust efter sin mors død, og hun kæmper for sit nystartede webfirma. Hun søger et iværksætterjob ved den lokale rigmand, Axel Kildesøe, der viser sig at have haft større indflydelse på hendes liv, end hun nogensinde har drømt om. For fans af familiedramaer og kærlighedsromaner.
Mayas liv har slået nogle ordentlige kolbøtter de seneste år. Først blev hun single og måtte stå alene med sin kamp med at opstarte sit eget webfirma i Kolding. Hun er stadig knust efter sin mors død, men har heldigvis et tæt forhold til sin far. Da Maya vil søge et iværksætterjob hos den lokale rigmand, Axel Kildesøe, forærer faderen hende moderens gamle dagbog, som vender op og ned på hele familiens historie og afslører et tæt forbindelse til Kildesøe familien. Axel Kildesøe ønsker dog ikke at hjælpe Maya, men hans faste fotograf, Nicholas, som også er ven af familien, tvinges til at arbejde sammen med hende. Sammen skal de hive et stort projekt i land, men kan de overhovedet arbejde sammen, sådan som gnisterne fyger imellem dem?.
En dramatisk familiehistorie oprulles i dette første bind af den danske forfatters nye serie "Tre søstre", som handler om at tro på både kærligheden og sig selv. Det er en velskrevet historie, som dog ind i mellem bliver en smule langtrukken.
Hvis du har læst Lucinda Rileys<t>52557240 De syv søstre<t> vil du også elske denne danske roman.