Dette er 14. album i serien, skåret over samme læst som de andre historier: romernes tåbelighed pakket ind i storhedsvanvid modsat gallernes frihedstrang, som fysisk kan gennemføres ved hjælp af trylledrikken. Som voksen intellektuel får man jo de rigtige politiske og historiske associationer, f. eks. hvor er folk som Hitler, Franco, Cæsar osv. dog nogle idiotiske og fascistiske terrorister. Man får osse ribbet op i sine latinkundskaber med udtryk som veni, vidi, vici m. fl. brugt mildest talt uventet. På akademiske plan er albummet ret morsomt. Elegantere oversat end Gallien rundt (74.17.35). Så er der historien på børnenes plan. Et par årsager til, at den nok vil blive populær, er: Dels er hovedpersonen ved siden af gallerne en dreng det er første gang et barn er det - og han vil blive elsket, for han får hele tiden trumfet sin vilje igennem ved at nægte at trække vejret og blive hummerrød i ansigtet, indtil de voksne giver efter. Dels gør han Idefix til sin allierede,ogdennebliver ligeså fræk. Sammen griner de af Obelix, som bliver hylet helt ud af den. Drengen er søn af en baskerhøvding, bliver taget som gidsel af romerne (byen vil ikke overgive sig), gallerne får fat i ham og fører ham hjem. Pudsige episoder undervejs.