Bøger / skønlitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Astrid Lindgren - en eventyrlig fortæller


Beskrivelse


Tekstuddrag fra Astrid Lindgrens romaner suppleret med opgaver, hvor logskrivningen er det centrale.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bodil Pedersen

2007

Bogen er tænkt som et undervisningsmateriale til brug for mellemtrinnets litteraturundervisning.

Bogen består af nyillustrerede tekster af Astrid Lindgren. Der er supplerende og relevante oplysninger dels om forfatteren og dels om baggrunden for nogle af teksterne. Efter hver tekst er der varierede opgaver, hvor forskellige begreber introduceres. Der lægges op til logbogsskrivning og arbejdes med begrebet en læselog. Forfatterne er kendte for andre spændende materialer til danskundervisningen. På billedsiden lyser ligeledes kendte illustratorers værker op ikke mindst Karrebæk, Thau og Thaulov. Bogen afsluttes bl. a. med supplerende opgaver samt ordliste.

Materialet/ideen er ny, både hvad angår emne og fokus på mere målrettet litteraturundervisning. Det er første udgivelse i en serie med udgangspunkt i spændende forfatterskaber.

Bogen virker særdeles inspirerende fra såvel lærer- som elevsynsvinkel. Den kombinerer oplevelse og læring. Er gennemarbejdet og har et meget indbydende layout. Oplagt til danskundervisningen fortrinsvis i 4. og 5. klasse, hvor udvælgelse af stof vil være nødvendig. Flere opgaver vil også kunne anvendes i 6. klasse.