Astrid og lyset

Ny roman i Forglemmigej-serien for de 10-12-årige piger. Det er en bog i den stille og alvorlige ende af skalaen om døden, savn, ensomhed - og den første spirende forelskelse. Astrid kan dårligt huske sin mor, som døde af lungekræft bare 37 år gammel. Det er nu 5 år siden, og Astrid var kun 4-5 år, da det skete. Men både faren og storebroren savner hende forfærdeligt og lukker sig delvist inde med deres sorg. Selvom de begge både er opmærksomme og kærlige overfor Astrid, er hun ensom og har svært ved at affinde sig med venindens "hele" familie. Men kærligheden til Douglas fra klassen er, som den skal være, fin, intens - og gengældt. Døden er altid en uforståelig og uacceptabel størrelse, især når den rammer børn og andre mennesker, der burde have et langt liv for sig. Også her, hvor det er en mor, det drejer sig om, men fordi Holmberg kan beskrive ægte mennesker og ægte følelser, er det godt nok en bog, der giver et ordentligt hjertevrid men også optimisme, fordi det er en kærlig bog. Der er en bestemt alder, hvor børn (læs:piger) elsker sørgelige bøger. Denne ligger for tæt op ad virkeligheden til at være af den helt ægte vare, men både dé piger og de, der er til realistiske bøger, vil få en rigtig god læseoplevelse med historien om Astrid.

Læs hele vurderingen

Der er optimisme og livsmod i denne meget afdæmpede og realistiske børneroman, der som hovedtema har sorgbearbejdning. Astrid er bogens hovedperson, og vi kommer ind i hendes liv tre år efter, hun har mistet sin mor, og følger hende nogle få vintermåneder. Savnet af moderen er stort, faderen er ikke så meget hjemme, så det er storebror Martin, hun må ty til, når det bliver for svært. Han tager sig af hende og trøster hende, når hun er bange, men er i øvrigt en typisk storebror, der vil fremstå som den ligeglade og hårde. I virkeligheden er Martin måske den, der sørger allermest, fordi han nu hverken har mor eller far (Astrids far er ikke hans biologiske far). Astrid finder nemlig ud af, at det er Martin, der sørger for at skifte de levende lys på moderend grav ud, så der fra november til jul altid er en brændende flamme. Mod slutningen af bogen oplever Astrid sammen med Martin og faderen, at de kan tale ud med hinanden om moderen og hendes sygdom og død. Vi møder også Astrid i skolen og sammen med veninder, men som nævnt indledningsvis er det en stille bog, hvor spændingen skal findes på de indre linier. Kapitlerne er korte, typografien er god, og der er meget luft på siderne. Selvlæsning fra 4. klasse.

Læs hele vurderingen