Astronauternes klub

Rørende og udfordrende fortælling, der kombinerer det socialrealistiske med det magiske - hovedpersonen Sigurd har den ene fod placeret tungt i drømmenes verden. Primært til læsere af magisk realisme.

Sigurd er en speciel dreng. Det er hans forældre også. Moderen er kirurg og har en affære med en gammel flamme, der hedder Gandalf. Faderen er ansat i DSB, og lever delvist i en fantasiverden, hvor han sværmer om Kraftkussen, der efter sigende holder til under Hovedbanegården. Sigurd lever i drømmenes verden, delvist i barndommen og lidt i virkeligheden. Sigurd siger selv følgende: "Jeg samler på drømme. De drømme folk har glemt.".

Romanen er ambitiøs og kræver meget af sin læser. Den er fyldt med spændende detaljer, godt sprog og mange spændende tolkningsmuligheder: Der er kærligheden, utroskaben og ideen om svigt i flere former, der er virkelighedsflugten, fantasterne og noget med at være alene i en verden, man ikke føler man hører hjemme i. Forfatteren formår at gengive følelsen af barndommen, så man næsten føler sin egen barndom træde frem.

Ulrikka Strandbygaard er sin egen - hvilket man også så med Labyrintens latter og Kærlighedsskulpturen. Nogle sammenligner hende med Isabel Allende, og på dansk grund kunne jeg nævne Peter Høeg og Ib Michael - alle tre forfattere skriver magisk realisme og det er i den tradition, at Strandbygaard placerer sig.

Læs hele vurderingen