Forfatteren er svensk socionom, men bogens største del handler først og fremmest om hendes private oplevelse af moderens forvandling fra en rask og handlekraftig dame til en hjælpeløs og senilgammel kvinde. Hun beskriver sine følelser i forbindelse med tabet af en støttende og rådgivende mor, som gennem en langsom psykisk død bliver til et plejekrævende gammelt barn. Samtidig føler hunafmagt i forhold til et samfund, der ikke afser tilstrækkelige ressourcer til en forsvarlig pleje, men vælter mere og mere over på den gamles familie, der på grund af erhvervsarbejde ikke har denfornødne tid til rådighed. Den sidste del af bogen beskriver ældreforsorgen i Danmark og i Sverige, og fremhæver især nogle forsøgsinstitutioner i Sverige, der specielt tilgodeser de senildementesbehov. Bogens første store afsnit er af almenmenneskelig karakter og henvender sig til al le. der har kontakt med ældre, der har senilitetsproblemer, mens det sidste afsnit nok især har interessefor professionelleplejere.